Fra sukker junkie til power woman

Nogengange i livet er man bare så heldig at få et wakeup call når man mindst venter det. Jeg fik mit tilbage i marts 2013.

Jeg har altid ALTID spist store mængder af sukker.
Jeg kunne starte med at drikke pepsi max inden kl. 8 om morgenen og spise masser af slik inden kl. var 10 om formiddagen.
Dette kunne så fortsætte hele dagen – lige indtil jeg skulle i seng om aftenen.
Junkfood er ikke lige mig – jeg kunne f.eks spise en pizza hver 3. måned og jeg har ikke været på MacDonald i snart 15 år.
Men min måde at spise junkfood på er, at jeg kan spise det samme hver dag og uden problemer op til 3 måneder i træk og det jo heller ikke sundt – manglende variation at kost.

Jeg har dyrket “sport” i mange år men det har selvfølgelig ikke været vægttræning.
Har altid ment at step- og aerobictimer var sagen samt lange cykelture på landevejen var vejen frem – gad simpelthen ikke de vægte der… det var jo for hårdt og svedigt adr adr adr 🙂 men jeg ved bedre nu.

Jeg deltog på Nataschas og Fitzroys uge på La Santa og der holdt Natascha nogle foredrag om hormoner, kost og motion.
Jeg var fuldstændig blown away.
Et lys gik op for mig i det foredrag Natascha holdt om hormonernes påvirkning af kroppen.
Jeg kunne pludselig se forklaringen på mange ting der foregik i min krop og hvorfor jeg ikke kunne ændre min krops facon.
Jeg gik i nogle dage og tænkte over det og besluttede at jeg skulle tømme mit køkken når jeg kom hjem.
Jeg har altid været en kæmpe fan af Fitzroy og begyndte nu også at LYTTE EFTER til hvad han egentlig sagde… og det gav mening.

Da jeg så kom hjem fredag aften fra La Santa var jeg i den grad klar til forandring og gik straks i gang med at tømme for alle de “dårlige” madvarer jeg havde i skabe og lignende.
Ringede til min søster om lørdagen og sagde at hun kunne komme og hente 5 bæreposer med madvarer. Da hun kom var hendes eneste kommentar, at hun synes jeg var mærkelig.
Jeg prøvede at forklare hende det da jeg mente at hun også kunne få gavn af det men vidste inderst inde godt at hun ikke ville bide på – og det vil hun stadigvæk ikke selvom hun er overvægtig.

Allerede fra den første dag (om lørdagen) kunne jeg mærke en forskel i mit sind.
Jeg havde en beslutsomhed om at jeg havde fået det rigtige værktøj og den ene dag tog bare den anden og jeg fik det bedre og bedre med mig selv.Da den første måned var gået kunne jeg i den grad fornemme en indre ro i min krop. Min krop var ikke længere så stresset af dårlig mad og en helvedes masse sukker.
Jeg begyndte så også at styrketræne – livsstilstræning (efter Natascha’s anvisninger) og kunne inden længe se hvordan mit tøj begyndte at se anderledes ud på min krop.
Det gik bare derudaf og jeg fik det bare bedre og bedre.

Så lige pludselig – godt et års tid senere – blev jeg sgu træt af at leve sundt.
Jeg gik helt overgevind. I næsten 6 uger spiste jeg som en 10-årig… slik slik slik og atter slik… masser af pepsi max MANGE!!!!
Og vupti så havde jeg taget næsten 5 kilo på… I-d-i-o-t siger jeg bare.

Oven i det så konstaterede min læge at jeg vist havde noget i underlivet som ikke skulle være der.
Av for den 🙁 inden der var gået 14 dage havde jeg fået opereret hele underlivet væk samt en masse andet som ikke burde have været der.
Så da jeg så lå der efter operationen besluttede jeg at det der usunde liv vist ikke lige var mig alligevel.

Inden jeg blev opereret kontaktede jeg så Natascha og bad hende om at lave en kostplan til mig, så jeg kunne komme på rette vej igen.
Og jubiiiii…. hvilken feedback jeg fik fra min krop.
Der gik ikke mange dage før jeg virkelig kunne mærke resultater.
De første godt 5 uger kiggede jeg på vægten eftersom jeg stadig ikke helt var klar til at træne.
Nu ser jeg på resultaterne i spejlet og hvordan mit tøj sidder – og tro mig… det bliver bedre og bedre 🙂

Men men men… der er jo altid det, at når man gør noget som ingen andre gør og så endda på en måde som ikke så mange andre kan forstå, ja så kommer der mange bemærkninger og lignende – netop fordi folk ikke kan forstå eller se det samme lys som en selv.
Min bedste ven og jeg elsker f.eks at gå i biffen(temmelig tit) hvor vi både køber sodavand, popcorn og MASSER af slik – ikke unormalt ½ kilo ad gangen.
Han kommenterede de første par gange at han ikke kunne forstå at jeg kunne gå i biffen uden at spise slik osv.
Jeg havde simpelthen ikke lyst men havde da taget et par palæo bananmuffins med 🙂

Jeg skulle så have mine to niecer på besøg en weekend og da de tog over i slikbutikken tog jeg ud for at handle aftensmad.
Da jeg så står i køen for at betale, så jeg nogle af mine (førhen) favorit lakrids/vingummi og tænkte at jeg ville købe den med hjem og hygge sammen med tøserne.
Men hold nu fast… da jeg havde spist 4 af dem kiggede jeg ned i posen og tænkte “du kan fandme tro nej” og de smagte sgu også grimt.
Sad i nogle minutter og tænkte lidt over det og gav så posen til pigerne og gik ud og hentede mig en ekstra paleo muffin som straks fik smilet tilbage på mine læber.
Jeg havde aldrig troet at sådan en slik spiser som jeg skulle føle sådan en afsky – den havde jeg ikke set komme.

Jeg vil ikke sige at jeg lever 100 % efter Nataschas kostplan… for det gør jeg ikke 🙂 nok nærmere 90-95 %. Jeg drikker stadig ind imellem en pepsi max eller spiser en proteinbar eller en sjælden gang en sandwich fra Joe and the Jucie.
Jeg spiser dog ikke slik eller fylder mig med kartofler (elsker simpelthen kartofler) pasta eller brød.
Jeg har besluttet mig for at nu har jeg fundet den kost som passer til mig og nu skal jeg så se at få skruet op for vægten – på mine vægtstænger altså 🙂

Jeg kan se og føle resultater og så er jeg ligeglad med at omverdenen synes jeg er mærkelig eller ekstrem når jeg lige pludselig ikke vil spise lakridser længere eller fylde mig med smoothies eller spise hjemmebagte boller eller spise feriekager eller eller eller eller… De har deres liv jeg har mit.