Hvad er hemmeligheden til at få din drømmekrop?
MYTE: Kvinder bliver store af at styrketræne!
SANDT eller FALSK?
Et svar man næsten altid støder på når man spørger kvinder hvorfor de ikke styrketræner er: ”vi er ikke interesseret i at få kæmpe muskler”.
Dette er desværre en af de største misforståelser i blandt kvinder.
JEG VIL IKKE LIGNE ARNOLD SCWARZENEGGER!
For det første har vi kvinder slet ikke nok testosteron i kroppen til at komme til at ligne Arnold Schwarznigger. Selv mændene, som fra naturens side har meget mere testosteron i kroppen, har ofte svært ved at opnå den størrelse de gerne vil ved hjælp af styrketræning alene. Det er derfor de i mange tilfælde må ty til andre hjælpemidler i form af forskellige dopingmetoder.
MEN JEG HAR JO NÆSTEN IKKE TABT MIG PÅ VÆGTEN?
For det andet vejer muskler mere end fedt men fylder noget mindre. Det betyder at hvis du erstatter det fedt du har på kroppen med muskelmasse vil du fylde meget mindre, men derimod se mere tonet ud.
Derfor har du heller ikke nogen gavn af at bruge din badevægt som måleredskab for din fysiske fremtoning. Mit råd er: SMID DEN UD!!!
Tallet på vægten fortæller dig hverken hvor meget fedt eller muskelmasse du har, men derimod stresser den dig hver gang du træder op på den. Og som de fleste nok allerede ved er stres (cortisol) en af de største grunde til at mange mennesker ophober fedt.
Hvis du absolut skal måle dine fremskridt så brug billeder, tøj eller biosignature målinger som måleredskab, og helst ikke for ofte.
KAN JEG FORBRÆNDE FEDT NÅR JEG SOVER?
For det tredje er det det din muskelmasse der afgør hvor højt dit stofskifte er.
Sagt på en anden måde: Jo mere muskelmasse du har, jo højere er dit stofskifte og jo mere fedt forbrænder du, også når du ikke laver noget.
Når du styrketræner, er det nemlig ikke kun mens du træner at din krop forbrænder fedt. Træner du med den rigtige intensitet kan du forbrænde i både timer og døgn efterfølgende, selv når du bare ser TV eller sover.
Det er en af de største fordele ved styrketræning som mange kvinder slet ikke er klar over.
KONKLUSION
Så kvinder I har absolut intet at frygte.
Styrketræning vil kun hjælpe dig med at få den krop du drømmer om.
Derudover vil du samtidig forebygge knogleskørhed, reducere ledsmerter og forbedre dit humør.
Selv har jeg styrketrænet de sidste 5 år og har mærket og set den enorme forskel det har gjort for min krop både indvendigt og udvendigt. Derfor håber jeg at kunne give denne gave videre til dig.
Styrketræner du og hvad har det givet dig?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!