Kulhydrater -Din ven eller fjende?
Først var vi fedtforskrækkede, så blev vi kulhydratforskrækkede.
Jeg har selv undgået kulhydrater, i den tro at de ville gøre mig tyk og fed.
Og det virkede FANTASTISK…. lige indtil det havde den modsatte effekt, og jeg begyndte at tage på igen.
Her er min ærlige historie:
Efter at have uddannet mig til personlig træner, besluttede jeg, at det var tid til at koble nogle kurser omkring kost på.
Jeg var ret godt kørende træningsmæssigt, og spiste også, hvad jeg på daværende tidspunkt, mente var sundt.
Dvs groft pasta, hjemmebagt koldhævet spelt brød, yoghurt natural, magert protein, grøntsager og frugt.
Men til trods for dette, havde jeg stadig fedt depoter, uren hud, allergier, en uregelmæssig fordøjelse.
Et af mine første kurser omhandlede fødevare intolerancer, såsom gluten og laktose.
Det var som et lys gik op for mig, da jeg kunne sætte kryds ved 99% af symptomerne overfor intolerancer overfor disse fødevarer.
Det startede jo meget godt:
Så snart jeg kom hjem begyndte jeg, at rydde ud i mine skabe, så jeg kunne undgå disse fødevarer, i en periode på 6 uger, og se om det havde en effekt.
Allerede efter 14 dage, kunne jeg mærke og se en MARKANT forskel på min krop.
Hvad gør man så?
Man bliver ivrig, og vil have mere, hurtigere!!!!
Jeg skar derefter de fleste kulhydrater med stivelse ud af min kost dvs ris, kartofler, boghvede osv.
Og jeg skal lige love for, at min krop forandrede sig på rekord tid.
I løbet af 2 måneder var min krop markant forandret.
Jeg var endelig sluppet af med de fedt depoter, som jeg i årevis havde kæmpet med, og som jeg aldrig havde troet jeg ville komme til livs.
Og ikke nok med det, min urene hud, som jeg havde prøvet alverdens piller, cremer, maskiner, for at forbedre, var lige pludselig pist væk.
Min fordøjelse, var heller ikke længere et problem. Jeg behøvede ikke, at bekymre mig omkring, at ligne en der var gravid, efter at have indtaget et måltid, og jeg kom pludselig på toiletter hver dag.
JEG VAR FLYVENDE, og troede jeg havde fundet “The Magic Diet”
Skuden vendte:
Det varede også et par år inden inden jeg indså, at jeg havde taget fejl.
I lang tid gik det strålende.
MEN pludselig begyndte jeg at få cravings. Og det efter fødevarer som jeg længe ikke havde haft et problem med at undgå.
Jeg havde ikke længere samme energi når jeg trænede, og følte at jeg havde nået et plateau.
Men i stedet for at lytte til, hvad min krop prøvede at fortælle mig, fortsatte jeg som før, for jeg havde jo mærket hvor positivt min nye kost have påvirket mig.
Så derfor var jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at det jo bare var at fortsætte.
Men lige pludselig begyndte jeg oftere at “falde i”, og mine fedt depoter kom snigende tilbage igen.
Vejen tilbage:
Nu er jeg jo i den heldige situation, at jeg gennem mit arbejde, omgiver mig, med nogle af de dygtigste mennesker inden for kost og træning.
Og efter at have konsulteret mange af disse, fandt jeg ud af hvilken kæmpe fejl, jeg havde begået: Jeg var blevet kulhydrats forskrækket, og havde igennem mange år set kulhydrater som fjenden!!!
Men det var ikke kulhydraterne det var problemet, men derimod at min krop ikke kunne håndtere dem.
Før jeg ændrede på min kost var jeg insulin resistent, og kunne derfor ikke optage de kulhydrater jeg spise, de blev derfor lagret som fedt.
Men efter at have ryddet op i min kost, og nulstillet min krop, var den nu klar til at kunne håndtere kulhydrater igen.
I takt med min fedt % var gået ned, var min krop blevet insulin sensitiv igen, og begynde derfor at fortælle mig (gennem mine cravings og manglende energi), at det nu var tid til at introducere kulhydrater i min kost igen.
Kulhydrater er ikke fjenden, ligesom fedt heller ikke er fjenden.
Vi har brug for begge dele i vores kost.
Der kan være perioder, hvor det kan være gavnligt at skære ned på dem, for at give kroppen en chance for, at komme i balance igen.
Men det er vigtigt at vide, at det kun er for en periode, og at vi senere SKAL introducere dem igen.
Hvordan lever jeg i dag?
I dag undgår jeg, for så vidt muligt stadig gluten og laktose, da jeg ikke tåler disse.
Men jeg sørger for at få mine kulhydrater gennem naturlige kilder som min krop kan optage og fordøje.
Jeg har været så heldig, efter at have lært, at lytte til min krops behov, at jeg derved har fået vendt skuden igen.
Det har været en lang process, men samtidig en meget lærerig process, jeg ikke ville have været foruden.
Jeg oplever mange af mine vægttabs klienter, som sidder fast hvor jeg gjorde.
Derfor gør jeg utrolig meget ud af, at forklare mine klienter, hvorfor vi undgår kulhydrater i perioder, og hvorfor og hvornår vi skal introducere dem igen.
Mange har igennem alt for mange år, overhørt signalerne fra deres kroppe, og har derfor ingen anelse om hvornår de skal introducere kulhydrater igen, og i hvilken mængde.
Men det er heldigvis muligt, at lære igen.
Hvis der er interesse for det, vil jeg i en fremtidig blog, dele hvad jeg gjorde, for at få min krop tilbage i balance igen?!
Ps.
Vil rigtig gerne høre din historie 🙂
Har du har mærket noget lignende på egen krop?
Er du fanget i samme dilemma, eller er du kommet ud på den anden side?
Hej Natascha,
Det giver rigtig god mening, og jeg vil rigtig gerne høre om hvordan, du fik din krop i balance! Det er meget inspirerende og egentlig også motiverende at læse om din proces!
Jeg kæmper med harmoni og balance i sind og krop.
Super god blog smukke!
Virkelig godt skrevet og man bliver helt klart nysgerrig på mere 🙂
Tak til dig ♡
Knus Karolina
Hej Natascha – tak for dit fine indlæg – og ja- jeg har da en kommentar – jeg har de sidste 2,5 år været kulhydrat-forskrækket som du selv skriver – og nu står jeg helt stille og er begyndt få depoter igen – øv-øv – så er meget interesseret i hvordan du kom på rette spor igen. – i øvrigt flot side du har fået .
Hej Natasha:)
Sjovt lige at støde på dig herinde:)
Jeg er faktisk også meget spændt på at høre hvilke kulhydrater du mener man skal indføre i sin kost igen. Jeg skal selv igang m et træls udrensnings forløb for candida i mave, bakterie i mave og tyndtarm:( troede egentlig jeg havde styr på min kost, men ak nej! Måske jeg kontakter dig når jeg er færdig m hospitals forløbet 🙂
Knus fra Zenia