Min ærlige fortælling: Del 3
Rækkefølgen var helt forkert:
I sidste uge delte jeg min historie omkring min jagt på passion, lykke og livsglæde.
Og fortalte hvordan jeg havde overbevist mig selv om at den perfekte krop, ville give mig netop disse ting.
Sidst jeg mindes at have haft disse ting, havde jeg nemlig også en slank og fit krop samtidig.
Jeg havde bare misforstået rækkefølgen.
Jeg havde overbevist mig selv om, at når først jeg var sund og fit kom min livsglæde og passion automatisk også igen.
Men har måttet indse, at det faktisk er den omvendte rækkefølge der virker.
Ved at fjerne mange af de ting i mit liv der gjorde mig glad, og udelukkende gøre træningen til en pligt, fjernede jeg mig længere og længere fra mig selv.
Og ved at spise kun for overlevelse og en flot fysik, og som alle andre sagde jeg skulle, glemte jeg helt at lytte til hvad min krop egentlig havde det bedst med og kunne lide.
Så for at få gnisten tilbage, har jeg måttet lære at lytte til mig selv igen.
Der er nemlig ingen ude fra der kender min krop lige så godt som jeg selv gør.
Men efter at have lukket ned for min indre vejviser i årevis, har jeg stadig svært ved at lytte og stole 100% på den.
Jeg bliver dog bedre og bedre for hver dag der går, og har accepteret at det er en process der tager tid, men som jeg forsøger at nyde og ikke stresse over.
Hele denne oplevelse har været en hård, dyr og barsk reminder, men jeg har forsøgt at vende det til noget positivt og se det som en lektie jeg skulle lære.
Som har ændret mit syn på fitness og hele min tilgang, og det jeg har lært vil jeg forsøge gennem mit arbejde at give videre til så mange som overhovedet muligt.
Ved at fylde livet med ting der gør os glade, ting vi brænder for og ikke kun være styret af pligt og skyld, kommer det vi drømmer om nemlig helt naturligt og både kroppen, appetitten og vores forhold til mad skal nok følge med.
Tak for at du læste min historie til ende <3
PS. Hvis du hr oplevet noget lignende, ville jeg elske at læse dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.
Hej Natascha
Tak for din ærlige historie. Dejligt du deler den med os.
Jeg er i dag, hvor din historie begynder. Pligttræning og kostrestriktioner kommer langsomt snigende. Så din fortælling er en øjenåbner.
Jeg har i går taget beslutningen om at starte til håndbold igen, efter mere end 10 års pause. Det er enormt grænseoverskridende at jeg i morgen tager afsted til holdsport igen, og forsøger at finde glæden ved motion og fællesskab i stedet for at søge den gennem en slank og sund krop.
Med din historie i baghovedet, vil jeg forsøge at finde glæden ved trænning gennem fællesskab, nye bekendtskaber, og lade ting ske…. mon ikke kroppen finder det naturlige leje (10 kg lettere) af sig selv, når jeg begynder at lytte til rigtig sult, lysten til at bevæge sig m.m.
Vi må se… Jeg tror i hvert fald på, at du har ret i, at den mentale sundhed også skal prioriteres, før vi kan være i balance.